Akupunktur fjerner smerter og udgifter
Af Niels Thimmer
niels.thimmer@metroxpress.dk
Journalist
Ny viden om akupunktur dokumenterer effekt på en række
lidelser. Og nye undersøgelser viser, at det er en
billig måde for sundhedsvæsenet at opnå store resultater
på. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) lover handling.
Det er hverken fup eller magi, der er på spil, når en
patient får tynde nåle stukket ind de mest underlige
steder i kroppen.
Akupunktur har i løbet af det seneste årti fået tag i
mange danskere, der må frem med læderet og betale for
behandlingen, idet den almene sygesikring ikke dækker
akupunktur.
Nye internationale undersøgelser dokumenterer nu, at
akupunktur ikke blot virker til at afhjælpe en række
smertelidelser. Behandlingen giver ifølge en ny britisk
undersøgelse fra University of York så god
samfundsøkonomisk mening, at prisen ligger langt under
det beløb, man normalt i Storbritannien har som grænse
for, hvornår det offentlige bør gøre behandlingen en del
af sygesikringen.
»Jeg blev overrasket over, hvor god dokumentation der
er. Jeg har arbejdet rigtig meget med omkostningerne til
smertebehandling i Danmark, og disse omkostninger er
meget store til behandling, sygefravær og
førtidspension. Der er klart potentiale på veludvalgte
områder, hvor dokumentationen er klar,« siger
sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller
Pedersen.
.......
Læs mere på nettet, metroXpress d.
16-01-2013, eller 24timer d. 16-01-2013
http://www.metroxpress.dk/nyheder/akupunktur-fjerner-smerter-og-udgifter/KObmao!DG5fCrUtNiw/
Akupunktur fjerner smerter – og lommesmerter
AF Lisa Beuschau, akupunktør, Vestergårdsvangen 129,
Stavtrup, Viby J
Læserbreve I Jyllands-Posten 05.02.13 kl. 03:00
Hver femte dansker lider af kroniske smerter og
risikerer at måtte vente på behandling i mere end to
år. Ventetiden bare til en undersøgelse er på mellem
42 og 140 uger.
Sundhedsvæsenet har ikke pengene til at give en
rimelig behandling, og selv om regeringen har
fundet 67 mio. kr. til opgaven, er der ikke
udsigt til en god løsning ifølge bl.a.
patientforeningen Danske Patienter og Kræftens
Bekæmpelse. Der er med andre ord brug for
nytænkning. Heldigvis for sundhedsmyndighederne
er det ikke nødvendigt at anstrenge sig
voldsomt. Ny forskning fra University of York i
England og amerikanske forskere bekræfter, hvad
WHO har sagt længe, at akupunktur kan lindre og
fjerne smerter.
Det er ikke den eneste gode nyhed. Akupunktur
kan også lindre og fjerne smerter med færre
bivirkninger end konventionel medicin og
behandling. Endelig fortæller forskningen, at
akupunktur oven i købet er en billigere
behandling.
Læs mere på nettet, Jyllands-Posten
|
|